Ny asfalt til vejene 

Det går rigtig godt med at få fyldt hullerne i vejene op! Så godt at vi har bestilt et nyt læs asfalt til fælles brug. 

Det er dejligt at vi kan hjælpe hinanden med at passe på vores Haveforening. Husk at få fyldt huller op ud for egen have til halvdelen af vejen. Og til dem med hjørnegrund – er der jo to veje. 

Affaldshåndtering

Vores containere må kun benyttes til almindeligt restaffald, plast, pap osv. 

Husk at flamingo, presenninger, havestole og lign. er storskrald – og det kan vi ikke håndtere i vores lille haveforening! Tag storskrald med dig og kør en tur om ad genbrugsstationen el.lign. 

Hvis containeren er fyldt – så tag affaldet med hjem og vent evt. et par dage. Så er der sikkert plads igen 😊 

Taraxacum – også kaldet 
Fandens Mælkebøtte! 

Egentlig er de jo kønne nok, men når først de gule hoveder afblomstrer – SÅ har vi balladen. 

Bevar det gode naboskab og sørg for at få fjernet de gule hoveder, inden de bliver til frø, der blæser over til dine naboer. Du kan for øvrigt også spise dem! Dyp dem i pandekagedej og steg dem på panden eller fritér dem i olie.  

Bare et forslag…..