Venteliste, Køb og Salg



Køb og salg af haver


Venteliste


Alle, som ønsker at købe kolonihave i Haveselskabet Aablink skal registeres som medlem på vores venteliste. 


Der er løbende ventelisteopskrivning. Ønsker du at komme på ventelisten skal du kontakte foreningens Kasserer på mail: kasserer@haveselskabetaablink.dk. Det koster 200 kr. pr. sæson at stå på ventelisten.


I Aablink er der mange forskellige prisklasser på kolonihaver og derfor er der mulighed for at vælge følgende prisintervaller:


0 - 49.999

50.000 - 99.999

100.000 - 149.999

150.000 - 199.999

200.000+


Udover alm. kolonihaver har Aablink fire "mini-haver" der kendetegnes ved at være halv størrelse af de alm. haver. Størrelsen på en "mini-have" er ca. 230 m2.



Køb


Haver kan udlukkende købes via ventelistesystemet. 


Det er en forudsætning for køb af en kolonihave i Haveselskabet Aablink, at køber har folkeregisteradresse i Aalborg Kommune.


Køber skal være opmærksom på, at jorden lejes af Aalborg Kommune, hvorfor det er bebyggelsen og planterne på haveloddet som købes.

Havelejen opkræves to gange årligt pr. 1. april og 1. juli af foreningens kasserer. Havelejens størrelse bestemmes af generalforsamlingen. Ved køb af kolonihave i foreningen, skal der betales et indmeldelsesgebyr for at blive medlem af Haveselskabet Aablink. Beløbet svarer til ét års haveleje og dækker administration af overdragelsen samt indmeldelse i Kolonihave Forbundet.

Som køber og nyt medlem i foreningen, er det værd at vide, at vandforbruget i foreningen kører via en fællesvandmåler, således at man betaler solidarisk for vandforbruget. Desuden kan det oplyses at Aalborg Kommune har planer om etablering af spildevandløsning for alle kolonihaver i Aalborg Kommune, hvor Aablink og Voerbjerglund er de første. Hvornår dette vil finde sted, er der ikke yderligere aftale om.


Køb af kolonihave sker via ventelisten, som bestyrelsen administerer.



Vurdering


Hvis du ønsker at sælge din kolonihave, skal der forlægge en vurdering, som er under et år gammel. Har du ikke en vurdering, bedes du tage kontakt til bestyrelsen med henblik på at få bestilt en vurdering. Dette gør du via SMS på 40 96 07 42. Skriv dit havenr. og navn.


Vurderingsnævnet fra Nordjysk Kreds tager direkte kontakt til dig. Vurderingen koster 500 kr. Beløbet betales af sælger og betales direkte til Kredsens vurderingsnævn når vurderingen foretages.


Nedenstående ejererklæring skal udfyldes ved vurdering


Ejererklæring


Er du interesseret i at kende til vurderingsprocessen kan du læse mere her.


Vejledning køb og salg

Vejledning vurdering



Salg


Når haven skal sælges kontaktes bestyrelsen på bestyrelse@haveselskabetaablink.dk for at få udarbejdet en salgsopstilling. Herefter vil bestyrelsen kontakte ventelisten med henblik på fremvisning. Prisen for kolonihaven vil som udgangspunkt være vurderingsprisen, med mindre du som sælger oplyser en lavere pris.


Når salget skal forestå mødes køber, sælger samt bestyrelsen i fælleshuset til underskrivelse af overdragelsesdokument og lejekontrakt, som er udarbejdet af bestyrelsen. 


Overstiger salgssummen 100.000 kr., eller har du som sælger gæld til foreningen, skal salgssummen overføres til foreningens deponeringskonto. Salgssummen vil overføres fra doponeringskontoen til sælgers kont inden for 21 dage.


Ved yderligere spørgsmål, kontakt kassereren på kasserer@haveselskabetaablink.dk