Mælkebøtte – frenzy!!
Så er de gule blomster at se igen i vores haver, hække, grusvej – ja de steder hvor der bare er den mindste lille change for liv.
Så hjælp hinanden med at få klippet hovederne af mælkebøtterne, så de ikke når at sprede sig til naboen.
Vidste du at man evt. kan lave dem om til mælkebøtte sirup,- the, pandekager mm.?
De fandens spindemøl …
Spindemøllene er allerede blevet spottet. Hjælp hinanden med at få gjort kål på dem. De kan enten fjernes med hånden, kosten eller sprøjtes med en mikstur bestående af:
-
-
- 3 dl vand
- 1 dl brunsæbe
- 1 dl sprit.
-
HUSK!! At rive spindet i stykker først, evt. med en pind og sprøjt hver 8. dag.
Er din trailer på den rigtige plads…?
Trailerne har deres helt egen plads, nemlig på Vej 0. For brandsikkerheden er det vigtigt at man flytter sin trailer til vej 0 efter man er færdig med at bruge den og Ikke lader den overnatte foran sin egen have eller på græsplænen ned mod åen.
Vores veje er brandveje og skal holdes frie og tilgængelige til evt. udrykningskøretøjer.
Husk onsdag i ulige uger, bliver græsset klippet på trailerpladsen og her skal din trailer flyttes (ganske få meter)
Vi ses til lille havesyn tirsdag d. 2. juni 2026 – Du behøver ikke at have din låge åben.